En del af efterskoleoplevelsen!

Weekend på efterskole

Du er velkommen til at blive på efterskolen i weekenderne. Det er der rigtigt mange, der gør. Måske, fordi vi hygger os så meget. Langt de fleste weekender er frivillige, mens nogle få er obligatoriske.

Hvordan ser en typisk weekend på Ryå Efterskole så ud? Tja, det er faktisk lidt svært at sige helt præcist. Du er altid med til selv at sætte dit personlige præg på weekenden sammen med de andre, der også bliver her samme weekend. I en almindelig weekend er der 2 lærere på vagt, og der kan arrangeres mange forskellige aktiviteter afhængig af hvor mange elever der bliver i weekenden. 

Er der færre end 8 elever har vi mulighed for at køre ud og opleve noget i vores egen bus.

Weekend
Weekend

Tid til hygge og samvær

I weekenderne hjælper vi hinanden med at lave mad, og dyrene skal også fodres selvom det er weekend.

Men der er altid tid til at hygge sig på værelserne – og måske få snakket med nogen af dem man ikke har snakket så meget med før. Der er mulighed for at ride hele weekenden hvis man har ridekort. Det kan være der arrangeres film-maraton. Eller hvis vejret er godt, kan vi lave en glidebane, – mulighederne er mange.

Man kan altid trænge til at komme hjem.

og det er altid en mulighed – bortset fra 2 blive-weekender på et skoleår.

Efterskolernes dag er en blive-weekend, og ligger altid den sidste weekend i september. I denne weekend inviterer vi også dine forældre på besøg. Derudover laver vi en “Tema-Weekend” på et eller andet tidspunkt i foråret.

Der vil også være nogle forlængede weekender, hvor du tager hjem allerede torsdag eftermiddag – eller først kommer igen mandag. Det er en god idé, hvis du planlægger besøg ved tandlæge, læge, frisør med mere på de dage

Weekend

Ryå Efterskole er for ordblinde og unge med læsevanskeligheder.