Oplevelser sammen!

At rejse er at leve!

Vi tager hvert år på forskellige ture i lokalområdet, man tager også afsted på en større rejse sammen. Rejsen er med i prisen for efterskoleopholdet, men lommepenge skal du selv betale.

At rejse sammen har et naturligt socialt indhold, men er også et vigtigt pædagogisk redskab. Målsætningen er at få nogle gode oplevelser sammen og dermed styrke fællesskabet. Da vi har en del 2. års elever, tager vi ikke det samme sted hen hvert år. Hvert 2. år tager vi på ski og hvert 2. år tager vi på en mere ”Adventure” præget tur.

​Adventure – Natur.

Vi skal på en tur til Norge, hvor naturen og det aktive indhold er i højsædet, men rejsen har også til formål at styrke fællesskabet. Området byder på et væld af udfordringer og muligheder. Det udnytter vi med aktiviteter som fjeldvandring, rappelling, klatring, teambuilding og kanosejlads. Men bare rolig, – der er instruktører, som har mange års erfaring med danske skoleelever.

Sne og ski

Det er fedt at være af sted på skitur med sine forældre og søskende. Det er hundrede gange federe at være af sted med sine efterskolevenner!

Skituren er en super oplevelse, som du kan glæde dig til. Busturen, samværet om aftenen efter en lang dag på ski, den smukke natur, en masse skiløb, helt sikkert ømme muskler og meget, meget mere!

De sociale udfordringer i hverdagen bliver erstattet af individuelle motoriske og fysiske udfordringer. Men bare rolig, – der er plads til både nybegyndere og øvede skiløbere. Så har du aldrig stået på ski før, vil vi love dig, at du kan få det lært for der er begynderundervisning i små hold. Der er mulighed for at prøve både langrend og alpinski.

Fællesskabet om aftenen og afslapning og historier om dagens styrt er et vigtigt element i efterskolens tur på ski

Følg os på Facebook

Følg med i hvad der sker på Ryå Efterskole via vores Facebookside

​På vores Facebookside deler vi billeder,
​så du kan se hvad der sker i vores hverdag.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Ryå efterskole

Centralgårdsvej 277, 9440 Aabybro

Klik her for rutevejledning

CVR: 27095771

Kontaktoplysninger

Telefon: 96 96 69 69

Vagt-telefon: 42 14 88 62

E-mail: kontor@ryaaefterskole.dk

Telefontider

Mandag - fredag: 09.00 - 16.00

Lørdag og søndag: lukket

Mails besvares alle hverdage.