eSport er for dig, der elsker at spille computer

Elsker du eSport…..

…. og er du på udkig efter en efterskole for ordblinde med eSport som linjefag? Så læs bare videre!

I eSport arbejder vi med computerspil som mere end blot underholdning. Alle skal deltage på et hold, og du er selv med til at vælge hvilket spil holdet skal dannes omkring. Du kommer du til at lære om samarbejde, sammenhold og at styrke din kommunikation med dine medspillere. Du får selvfølgelig også tid til at forbedre strategi, teknik og taktik inden for spillet. Er du bidt af en gal gamer, og vil du på ordblinde-efterskole, så er Ryå efterskolen for dig!

eSport på Ryå Efterskole
eSport på Ryå Efterskole

Fagets indhold:

Der vil være både teoretisk og fysisk træning som en del af undervisningen, derfor skal du være forberedt på. at det ikke er alt, der kommer til at foregå foran computeren.  eSport er opdelt i to spor; ét som koncentrerer sig om eSport og et andet, hvor crossfit, teambuilding og ledelse smelter lidt sammen.  Desuden vil der være undervisning der handler om udstyret, både software og hardware. Du har naturligvis også almindelige fag på efterskolen, men du får masser af tid til at dyrke din interesse for computerspil sammen med andre unge, der også elsker at spille for ”Gameren” er åben alle dage efter undervisningens ophør.



Overskrift

Har du din egen gaming-computer kan du vælge at tage den med, når du starter på efterskolen. Computeren bliver låst inde i vores lokale til eSport – ”Gameren”, så du altid véd, hvor den er, når du har andre fag. Har du ikke mulighed for at tage din egen computer med, så betyder det ikke noget, for vi har flere gaming-computere du kan låne. 

Vi sætter fokus på “Counter Strike” og League of Legends”, men vil undervejs i forløbet også spille mange andre spil, f.eks.  Overwatch, Fortnite, Rainbow Six: Siege og Apexfor at udvide elevernes horisont, men også med specifikke øvelser i diverse genrer. eSportlinjen på Ryå Efterskole handler ikke kun om, at spille computer. Det handler om samvær og holdånd. Det handler om at blive bedre til at navigere i den digitale verden, som fylder så meget i vores liv. Ud over at blive klogere på hvordan man træner sine evner i spil, handler det om at lære om  net-etikette og hvordan man opfører sig online.

eSport på Ryå Efterskole

Vores eSport linjefag er både interessant for dig, der har spillet i mange år, og for dig der er nybegynder, men som er blevet grebet af sporten.  Uanset hvilket niveau du spiller på vil du blive en del af et fællesskab omkring eSport.

Ryå Efterskole er for ordblinde og unge med læsevanskeligheder.